Gå til produktoplysninger
1 af 1

Vinifera

2018 Kaloro Moscato di Trani, D.O.C., 37,5 cl, Tormaresca

2018 Kaloro Moscato di Trani, D.O.C., 37,5 cl, Tormaresca

Normalpris 309,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 309,95 DKK
Kampagnepris Midlertidigt udsolgt
Inklusive skatter.

Navnet på Tormarescas dessertvin vækker billedet af det behageligt varme klima i Apulien og de gyldne farver i dets landskab badet i sollys. Moscato er en af de mest værdsatte druesorter i Apulien på grund af dens naturlige sødme og dens karakteristiske aroma, der giver mulighed for fremstilling af fantastiske hvidvine med gyldne nuancer. Perfekt at servere med mandelbaserede desserter, kager og endda søde krydrede oste.

Tormaresca er traditioner og mennesker i hjertet af Apulien. Her er varme, karakter og personlighed i spandevis i hælen i den italienske fodboldstøvle. Efter Anden Verdenskrig blev der investeret stort i de nordlige regioner af Italien. Det bragte velstand med sig og dermed også et marked for at producere topvine. Anderledes var det i Syditalien, som kom ind i en negativ spiral, der bedst kan sammenlignes med et uland. Da der ikke var arbejde at få uden for landbruget, flyttede ungdommen væk til det rige nord og dermed også den innovation, som ellers kunne genføde økonomien i området. Vinene bar præg af at de lokale, forblev de lokale. De drak deres rose lidt oxideret, og rødvinen blev ofte fortyndet med vand, før den i en lidt kølig stand blev drukket et svalt, skyggefuldt sted. Først i 1980´erne begyndte situationen så småt at ændres, og små økonomiske indgreb i turisterhvervet bar frugt. I vinindustrien blomstrede en ny generation. Da en stor del af besøgende i regionen kom fra store og stærke økonomier som USA, blev der også skabt et marked for regionens bedste vine.

Vito Palumbo var et af de unge mennesker i den nye generation. Da han voksede op i den vinfamilie, som igennem flere generationer havde ejet Tormaresca, var han fra barnsben med i vinmarkerne og kælderen. Også ved bordet, da familien valgte at sælge til Antinori-familien, var han med. Beslutningen var simpel, for med Antinori kom en viden og pengepung, som kunne finansiere en kvalitativ rejse, familiens egen sparekassebog ikke kunne.

Det er netop her, Tormaresca skiller sig ud, på samme måde som for eksempel Chat Sauvage og Montrose gør det. Man har råd til at investere i noget, der kan være en underskudsforretning mange år frem, for først at hæve kvaliteten og gradvist - og langt fremme i tiden - prisen.

I dag er Vito regionens måske stærkeste stemme, konstant kommunikerende om regionens identitet og nødvendigheden af at hæve kvaliteten til hidtil uanede højder. Årsagen til at han har fået taletiden er, at man på Tormeresca har formået at sætte ord bag handling og derved skabt en af Syditaliens højst ratede vingårde.

Gul med gyldne skær og en aroma af abrikos, marmelade, jasmin og kastaniehonning. Super blød og med en behagelig syre.

Druerne blev plukket ved den helt rigtige modenhed og soltørret i 15 dage. Tørringsprocessen øgede sukkerindholdet og tilførte også hint af marmelade og honning, som øger vinens kompleksitet. Efter afstilkning og presning gærede vinen ved 18-20 grader. Klaringsprocessen tog et år på rustfri ståltanke for at intensivere vinens aroma.

Producent: Tormaresca

Land: Italien

Område: Puglia

Klassifikation: D.O.C.

Type: Dessertvin

Undertype: Italiensk dessertvin

Årgang: 2018

Dyrkningsmetode: Økologisk

Druesammensætning: Moscato Bianco

Glastype: Chardonnay / Viognier

Serveringsforslag: Kraftige oste, Svagt søde desserter, Milde oste, Søde desserter

Alkohol: 10%

Proptype: Kork

Flaskestørrelse: 37,5 cl

Se komplette oplysninger