Vinifera
2018 The 1928 Block Shiraz, Buller Wines
2018 The 1928 Block Shiraz, Buller Wines
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
1928 Block er én af australiernes tidligste beplantninger fra Calliope Vineyard. Udbyttet er lavt, men hermed af virkelig høj kvalitet, hvilket naturligvis afspejles i vinen. Lavet på 100% Shiraz-druer fra 1928-blokken, som er en af de tidligste beplantede parceller i vinmarken Calliope, der stammer helt tilbage til 1921. Vinstokkene tørdyrkes, hvilket resulterer i et mindre udbytte, men af meget højere kvalitet end ved vanding.
Dyb rubinrød i glasset med lilla nuancer. Duften er intens med noter af solmodne bær og tørrede krydderier. Smagen er elegant og byder på saftige noter af solbær og brombær, med underliggende noter af sort peber, lakrids og bløde vaniljenoter fra fad. Modne tanniner bidrager til en fløjlsblød struktur, der strækker sig ud i en lang eftersmag. 2018 The 1928 Block Shiraz er en vin, der fortjener at blive nydt i godt selskab. Den er velegnet til rødt kød, lam og kraftige oste. Den kan også nydes for sig selv og vil udvikle sig yderligere med lagring i flasken.
2018 The 1928 Block Shiraz fra Buller Wines er en vin af exceptionel kvalitet. Druerne til denne vin kommer fra Buller Wines' ældste vinstokke, der er dyrket med omhu i North-East Victoria, Australien. Druerne plukkes ved perfekt modenhed og gennemgår herefter en længere maceration, efterfulgt af lagring på franske egetræsfade.
Siden starten har australske R.L. Buller & Son udviklet sig fra at være – man kan næsten fristes til at sige – ordinær producent af hedvin og bordvin til i dag næsten at have kultagtig status indenfor hedvine. Buller har specialiseret sig i en unik hedvinstype, lavet efter det gamle spanske solerasystem til sherry. De færdige vine er oftest minimum 10 år i gennemsnit, mens specialiteter som Calliope nærmer sig et gennemsnit på 50 år. Og resultaterne er enestående – mange har forsøgt at gøre Buller kunsten efter, både i Australien og i resten af verden, men indtil videre uden den store succes. For – som Robert Parker skriver i The Wine Advocate: "Man skal smage dem, før man tror det!!"
Buller Wines så dagens lys i Rutherglen i det nordøstlige Victoria i 1921 af Reginald Langdon Buller. Fra en ydmyg begyndelse for omkring 100 år siden spænder Buller Wines i dag over flere vinregioner, herunder Rutherglen, King Valley, Swan Hill og Heathcote. Visionen har hele tiden været at skabe en vingård i verdensklasse, der udtrykker regionens unikke terroir. Og sådan er det blevet.
Den 22 hektar store Buller Wines Estate Vineyard blev plantet af Reginald Langdon Buller i begyndelsen af 1920'erne. Og den dag i dag producerer over halvdelen af de oprindelige vinstokke stadig intenst koncentrerede druer med lavt udbytte. Rutherglen er internationalt anerkendt som en af de fremtrædende regioner for hedvin i hele verden.
Producent: Buller Wines
Land: Australien
Område: Victoria
Underområde: Rutherglen
Type: Rødvin
Dyrkningsmetode: Konventionel
Druesammensætning: Shiraz
Alkohol: 14,2%
Proptype: Skruelåg
Flaskestørrelse: 75 cl
Share

Gaveindpakning
-
Midlertidigt udsolgt
Ardbeg Monsters of Smoke 46,67%, 60 cl, 3 pack, Ardbeg Distillery
Normalpris 399,95 DKKNormalprisStykpris / pr.Midlertidigt udsolgt -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 4 stk
Normalpris 140,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 6 stk
Normalpris 210,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Christian Drouin Gin Pose
Normalpris 12,00 DKKNormalprisStykpris / pr.