Gå til produktoplysninger
1 af 1

Vinifera

2019 Champagne Blanc de Blancs, Champagne Mandois

2019 Champagne Blanc de Blancs, Champagne Mandois

Normalpris 449,95 DKK
Normalpris Udsalgspris 449,95 DKK
Kampagnepris Midlertidigt udsolgt
Inklusive skatter.

Med Champagne fra Mandois er man altid garanteret en stilren og lækker vin. Det gælder ikke mindst med deres utroligt flotte og velsmagende Blanc de Blanc fra den stilrene og meget elegante årgang 2019. Stilen er dejlig og frisk med cremet elegance, god længde og en flot balance mellem det fyldige og det friskt citrus-prægede.

Blanc de Blancs betegnelsen refererer til, at vinen udelukkende er lavet af Chardonnay-druer. Disse stammer fra forskellige parceller på de bedste 1. cru-marker i Côte des Blancs, hvor Chardonnay-druen trives i særlig grad.

Med fire års lagring - delvist på egetræsfade - rammer denne Champagne en fornem balance, og den rummer både livlige bobler, god længde og noter af ananas, grape og abrikos. Alt sammen tilsat bløde strejf af vanilje, der giver en charmerende og imødekommende stil.

Ægte og rendyrket kvalitet, der er grundlagt på traditioner med hundredevis af år på bagen. Champagne Mandois har ikke behøvet gøre opmærksom på sig selv med store armbevægelser og luksuriøse tiltag - kvaliteten af Champagne-husets produkter taler for sig selv og har gennem århundreder opnået en imponerende og fortjent status som de franske Michelin-restauranters foretrukne Champagne.

Og det er ikke sært, at Champagne Mandois har en kvalitet, der synes at være intet mindre end guddommelig. Det bevidner pladsen i Le Guide Fleurus des Vins, der er den fineste vinguide for de franske sommelierer - samt kåringen som Vigneron de l'année 2003, der er en af de mest prestigefulde udmærkelser i den franske vinindustri.

Det som i dag smager af luksus og elegance, startede egentlig med nøjsomhed og afholdenhed hos Benediktiner-munken Broder Oudard. Men der er en lige linje fra de tanker han gjorde sig, når han passede de få vinstokke på det kloster, han havde hjemme på, og til de metoder, Jean Mandois sværgede til, da han i 1735 erhvervede sig sine første vinmarker i Epernay.

I 1860 var det Victor Mandois, der grundlagde den mere kommercielle del af Champagne-huset, og henover 1900-tallet udviklede de næste generationer forretningen til at være et internationalt anerkendt brand, der i dag betragtes som et af de største Champagne-huse.

I dag råder Champagne Mandois over 34 hektar vinmarker, hvor al energi lægges i at skabe de optimale Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir-druer til husets Champagne-produktion. Vinstokkene pløjes kun i hver anden række, for at rodnettet får endnu bedre plads til at brede sig, og denne tradition har utvivlsomt været med til at sikre druestokke, der kan være endnu mere intense i måden at opsamle næring på.

Mandois opkøber desuden druer fra de bedste Grand Cru-marker i nærheden, og tilsammen giver det en kvalitet, der har fået de fineste restauranter og sommelierer til at spærre øjnene op.

Champagnen lagrer på 600 liters-fade i helt særlige omgivelser under kapellet i kirken i landsbyen Pierry lige udenfor Epernay. Og dermed er linjen intakt fra Broder Oudard fra Benediktiner-klostret til kælderen under kapellet i Pierry og til den salige og guddommelige kvalitet i Champagne Mandois' vine.

Om det er den klassiske tørre Champagne eller den knastørre Brut Nature, som Michelin-restauranter og gourmet-eksperter lovpriser, så er Champagne Mandois et hus, der leverer topklasse-produkter, og det er som om, at kvaliteten blot stiger hvert eneste år. Uanset om det er den klassiske Brut Origine, den luksuriøse Cuvee Victor eller den ekstravagante Champagne Le Clos.

Producent: Champagne Mandois

Land: Frankrig

Område: Champagne

Underområde: Pierry

Type: Champagne

Dyrkningsmetode: Konventionel

Alkohol: 12%

Flaskestørrelse: 75 cl

Se komplette oplysninger