Vinifera
2019 Prado de Lobo, DO, Pagos de Anguix
2019 Prado de Lobo, DO, Pagos de Anguix
Del
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Prado de Lobo, årgang 2019, stammer fra en enkelt vinmark beliggende i 850 meters højde i hjertet af Ribera del Duero. Vinmarken er præget af stenet jord med en undergrund af ler og kalk, hvilket sikrer optimal fugtighed for vinstokkene, selv i de tørre perioder. Den højtliggende beliggenhed bidrager til en naturlig friskhed i vinen, som balancerer den modne frugtkarakter, der er typisk for regionen.
2019-årgangen præsenterer en dyb rød farve og en kompleks aroma, hvor modne sorte frugter som brombær og blommer dominerer, suppleret af balsamiske noter af lavendel og eukalyptus. Krydderier som sort peber og vanilje smelter sammen med subtile hints af kakao, tobak og cedertræ. På ganen er vinen elegant og dyb med silkebløde tanniner, der giver en fyldig og vedvarende eftersmag.
Vinen er fremstillet udelukkende af Tempranillo-druer fra 35 år gamle vinstokke, der er plantet med en tæthed på 2.500 planter pr. hektar. Efter manuel høst den 7. oktober 2019 gennemgik vinen en lagring på 25 måneder i franske egetræsfade. Denne omhyggelige proces fremhæver druens karakter og terroirets unikke egenskaber.
Familien Juvé, der også står også bag Juvé y Camps, bredt og vidt anerkendt som Spaniens bedste producent af cava, spiller også en stor rolle hos Pagos de Anguix . Historien begyndte for over 200 år siden, da Joan Juvé Mir og senere hans søn, Antoni Juvé Escaiola, lagde grundlaget vingården i Penedès. Hjertet ligger stadig i Penedès, men Joan Juvé Santacana gik alligevel i gang med et nyt projekt langt hjemmefra, som skulle blive Pagos de Anguix.
Gennem sit gode forhold til ejerne af Torres de Anguix, en vingård etableret i år 2000, blev han godt bekendt med stedet og dets imponerende vinmarker. Nu stod Juvé over for en ny udfordring: hvordan kunne familien lave kvalitetsvine i Ribera del Duero uden at forstyrre følelsen af kontinuitet, som det eksisterende team havde opbygget gennem årene?
Pagos de Anguix-vinmarkerne er beliggende omkring landsbyerne Anguix og Olmedillo de Roa i den nordlige del af Ribera del Duero, hvor regionen strækker sig ind i Burgos. Jancis Robinson, den berømte britiske vinskribent, kritiker og Master of Wine, har beskrevet området som "den gyldne diamant" i Ribera del Duero på grund af kvaliteten af jordbunden og gunstige klima. Dagene er milde og nætterne er kolde, hvilket skaber de ideelle betingelser for miljøvenlig vindyrkning af høj kvalitet.
Producent: Pagos de Anguix
Land: Spanien
Område: Ribera del Duero
Klassifikation: DO
Type: Rødvin
Dyrkningsmetode: Konventionel
Druesammensætning: Tempranillo
Fadlagring: 25 måneder
Lagringspotentiale: Op til 10 år
Alkohol: 14,5%
Proptype: Kork
Flaskestørrelse: 75 cl

Gaveindpakning
-
4-pack gaveæske til øl med hank
Normalpris 20,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 20,00 DKK -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 4 stk
Normalpris 10,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 10,00 DKK -
Bryghuset Møn - Gaveæske med 6 stk
Normalpris 10,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 10,00 DKK -
Christian Drouin Gin Pose
Normalpris 12,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 12,00 DKK